Hvorfor rette tænder?

Skæve tænder er kun én af mange årsager til at få tænderne rettet. En anden og almindelig årsag er overbid eller underbid. Både overbid og underbid kan være mere eller mindre alvorlige. Overbid kan fx i nogle tilfælde øge risikoen for, at fortænderne bliver slået i stykker.

Hvis tænderne ikke vil bryde frem af sig selv, kan de trækkes på plads med tandregulering. Et forkert sammenbid kan give problemer med kæbeled og sammenbid. Det er problemer, som tandregulering kan være med til at løse.

Billederne illustrerer, hvor meget det betyder at få skæve fortænder rettet.

Hvordan finder man ud af, om tænderne bør rettes?

I Danmark har kommunerne pligt til at tilbyde børn og unge med store problemer med tandstilling og/eller sammenbid gratis tandregulering efter bestemte retningslinier. Disse retningslinier er fastlagt af Folketinget, Indenrigs- og Sundhedsministeriet og Sundhedsstyrelsen. Børn med alvorlige tandstillingsproblemer kan derfor forvente at blive indkaldt sammen med deres forældre til den kommunale tandpleje.

Synes barnet eller forældrene selv, at der er behov for tandregulering, og hører man ikke noget, er det tilrådeligt at henvende sig til barnets almindelige tandlæge for at få en vurdering.

Er det kommunale tilbud om tandregulering ikke tilfredsstillende, kan man via den såkaldte fritvalgsordning vælge et andet behandlingstilbud hos en privatpraktiserende specialtandlæge. Fritvalgsordningen er beskrevet i Bekendtgørelsen om tandpleje fra 2006.

Tandstillings- og bidproblemer, der ligger ud over, hvad kommunen skal tilbyde at behandle gratis, må man selv tage initiativ til at få behandlet. Behandlingen sker i så fald for egen regning.

Hvordan virker tandbøjler?

Tandbøjler virker primært ved at skubbe eller trække tænderne i den ønskede retning eller rotere tænderne om deres længdeakse. For at forstå hvordan det kan lade sig gøre, må man kende til tandsystemets opbygning.

På tegningen ses, hvordan tandrødderne holdes på plads i deres huller i kæbeknoglen med korte senetråde. Denne opbygning giver tænderne en vis bevægelighed.

Ved tandregulering udsættes tænderne for et mere eller mindre konstant pres i en bestemt retning. Den enkelte tandrod vil derved bevæge sig en lillebitte smule i sit hul i kæbeknoglen. Der opstår trykzoner og trækzoner, og denne ubalance vil naturen søge at eliminere ved at ombygge kæbeknoglen, så tanden kan flytte sig væk fra presset.

Moderne tandbøjler er små mekaniske vidundere, som i vid udstrækning giver tandlægen kontrol over tandforskydningerne. Ofte kræves dog patientens hjælp med elastikker o.l. Får tandlægen ikke den hjælp, virker tandbøjlen ikke, som den skal.

Ikke kun tændernes stilling kan påvirkes med tandbøjler. Bestemte typer bøjler kan også til en vis grad påvirke den måde, kæberne vokser på. Dette behandlingsprincip benyttes især ved behandling af store overbid hos børn, hvor overkæben søges holdt tilbage, mens underkæben stimuleres til at vokse mere.

Hvilke tandbøjler bruger man?

Den vigtigste tandbøjle er togskinne-bøjlen eller det fastsiddende apparatur, som tandlæger kalder den. De knapper og bånd, der er limet på og omkring tænderne, virker som håndtag, mens ståltråden virker som en styreskinne. Fjedre og elastikker bruges som supplement til at påvirke tændernes stilling.

Der findes også aftagelige apparaturer. Én type kaldes en maksillator, som er en bideklods af plastic med metalstøtter. Den er god til at rette store overbid. Af andre aftagelige tandbøjler kan nævnes ganeplader og forskellige nakketræk.

Gør det ondt?

Det gør ikke ondt at få togskinne-bøjle på; men det kan stramme at få bånd sat omkring tænderne, og det kan også trykke lidt på tandkødet.

Faktisk er det mere ubehageligt at vænne sig til, at der sidder noget fremmed på tænderne. I starten kan det give tryksår. Det går over igen efter et par dage – måske med hjælp af lidt voksbeskyttelse.

Tænderne kan også blive ømme, når de belastes. Også det vil gå over. Er generne for store, skal man kontakte klinikken for at sikre sig, at der ikke er noget galt.

Hvad må man spise med tandbøjler på?

Med fastsiddende bøjle på tænderne skal man undgå at spise hårde og seje ting som fx rå gulerødder og flæskesvær. Det værste til at ødelægge togskinnebøjlen er dog hårdt og sejt slik som lakrids, tyggegummi, vingummi og karameller. Disse ting frister nemlig til, at man tygger tænderne hårdt sammen, så bøjlen skubbes skæv, løsner sig eller går helt i stykker.

Hvor tit skal man til bøjletandlæge?

Normalt går der 3-4 uger mellem besøgene hos tandlægen. Men der kan gå både kortere og længere tid.

Hvor lang tid tager det?

De fleste større tandreguleringer omkring puberteten varer mellem 1½ og 2 år. Mindre behandlinger – fx af krydsbid i 8-10 års alderen – kan ofte klares på 4-6 måneder.

Undertiden vælger man at foretage tandreguleringen i to omgange. Det gælder fx store overbid, hvor man i en tidlig fase kan påvirke kæbevæksten og tandstillingen med en specialbøjle kaldet maksillator, mens man i en senere fase retter tandstilling og bid fuldstændigt ved hjælp af fastsiddende apparatur. Den samlede behandling kan i disse tilfælde strække sig over flere år.

Kan tænderne tage skade?

Tænderne kan godt tage skade af især fastsiddende apparatur. Den almindeligste skade er hvide streger eller områder på tænderne. De opstår, hvis tænderne ikke holdes ordentligt rene for bakteriebelægninger. Er der mange bakterier på tænderne over længere tid, vil syren fra bakterierne opløse kalken i emaljeoverfladen, så den bliver porøs og får en anden farve. De hvide misfarvninger kan mindskes, når bøjlerne fjernes, men ofte er skaden blivende.

Tandregulering kan også medføre en forkortning af tændernes rødder. Dette fænomen kaldes rodresorption. Let afkortning af enkelte tænders rødder er uden praktisk betydning og ses næsten altid efter større tandreguleringer. Mere fremskreden rodresorption optræder heldigvis sjældent. Ved at kontrollere røddernes længde på røntgenbilleder kan udviklingen af rodresorption holdes under observation.

Af forbigående skader kan nævnes tandkødsbetændelse og hævelse af tandkødet. Begge dele skyldes, at tænderne ikke er blevet holdt tilstrækkeligt rene.

Hvad er holdebøjler?

Holdebøjler er de tandbøjler, der holder tænderne på plads i deres nye stilling efter selve tandreguleringen. Der findes mange typer – både aftagelige og fastsiddende. Den vigtigste fastsiddende holdebøjle er en tynd, flettet ståltråd, der limes på bagsiden af tænderne, når de står rigtigt. Den skal som regel blive siddende i mange år, for enkelte patienter resten af livet.

Patienten på billederne til højre har fået fjernet en lille kindtand i hver side for at skaffe plads. Efter tandreguleringen er der limet en retentionstråd på for at fastholde tænderne i deres nye stilling.

Af aftagelige holdebøjler findes både tynde plastikforme (skinner) og ganeplader. Nogle skal bruges hele tiden i starten, andre skal kun bruges om natten. Brugen af aftagelige holdebøjler aftrappes som regel i løbet af de første par år.

Når man har fået holdebøjler på, går der længere tid mellem tandlægebesøgene – ofte ½ år eller mere.

Hvad koster det?

Tandregulering er generelt kostbar pga. store udgifter til materialer og mange timers samlet arbejdsindsats. Billigst er de kortvarige behandlinger, der kun kræver lidt apparatur. Her er prisen ofte ca. 7.000 kr. Den typiske behandling af unge patienter omkring puberteten koster mellem  31.000 og  33.000 kr. Betalingen sker i rater svarende til den tid, behandlingen forventes at vare.

Inden en tandregulering påbegyndes, udleveres et honoraroverslag, der både angiver pris, den ratevise betaling og vilkårene i øvrigt.

Hvem betaler?

De fleste tandreguleringer i Danmark betales af kommunerne. Mere specielle behandlinger betales af Regionerne. Det gælder fx behandling af afvigende kæbevækst, manglende tandanlæg og de sjældne tandsygdomme.

Man skal være opmærksom på, at selv om behandlingen ifølge lovgivningen er gratis, skal den være bevilliget, inden en offentlige myndighed er forpligtet til at betale den.

Hvad der ligger her ud over, må man selv tage initiativ til at få behandlet og også selv betale.

Er der tilskudsmuligheder?

Ja, Sygeforsikringen "danmark" giver tilskud, hvis man er sikret i gruppe 1, 2 eller 5. Søg nærmere information på www.sygeforsikring.dk.

Hvad er fritvalgsordningen?

Fritvalgsordningen åbner mulighed for, at man kan fravælge et tilbud om gratis tandregulering for sit barn fra en kommunal tandpleje og i stedet lade barnet behandle hos privat specialtandlæge. Der vil i så fald være en egenbetaling på 35 %, for en stor behandling ca. 10.000 kr., som skal afdrages over ca. 2 år. Barnets almindelige tandbehandling skal så også foregå hos privat tandlæge og med en tilsvarende egenbetaling. Vælger man fritvalgsordningen, vil det normalt være gældende for mindst 1 år.