+45 86 404 333

Nødbehandling

Hvis du oplever problemer med dine tandbøjler:

Kan du ikke komme i kontakt med klinikken, kan vi give følgende råd:

Problemer med fastsiddende tandbøjler:

  • Er der noget, der stikker eller generer, så skub den generende del til side, klip den af eller dæk den med voks. Pas på ikke at få metaldele i halsen! Kontakt eventuelt klinikken på et senere tidspunkt.
  • Er der noget, der er gået løst eller i stykker, må de generende dele gerne fjernes. Pas på ikke at få metaldele i halsen. Kontakt eventuelt klinikken på et senere tidspunkt.


Problemer med aftagelige tandbøjler:

  • Er der noget, der stikker, generer eller er gået i stykker, så lad være med at bruge bøjlen. Kontakt altid klinikken hurtigst muligt, hvis den aftagelige bøjle ikke kan benyttes som aftalt.
  • Er der noget, der er blevet væk, så kontakt altid klinikken hurtigst muligt.


Har du uopsættelige problemer, kan du eventuelt komme i kontakt med specialtandlæge Hans Peter Harbo på telefonnummer 92 44 39 15. I ferieperioder er det bedst at sende en SMS til 92 44 39 15.

Nødbehandling hos anden tandlæge

Nødbehandling hos anden tandlæge kan være en god hjælp. Men vær opmærksom på, at udgifter til nødbehandling hos anden tandlæge refunderes ikke af klinikken.

Få kun det allernødvendigste foretaget hos anden tandlæge.